Mere om erhvervsuddannelser ...
En erhvervsuddannelse er den mest sikre vej til et godt job.
Der er godt 100 erhvervsuddannelser med i alt ca. 300 specialer. Der er allerede nu stor mangel på faglærte, og den udvikling vil kun blive større i de næste årtier, hvor mange faglærte går på pension.
På denne side har vi samlet en mængde oplysninger om uddannelserne, du ikke kan finde andre steder. Det handler f.eks. om hvem der vil trives i hvilke fag, virksomhedens krav til en kommende lærling / elev og en vurdering af uddannelserne sværhedsgrad. Vi vover også at skrive noget om alder på nogle fag, der er nemlig stor forskel på om erfaring er en fordel eller en ulempe. Vi beskriver sværhedsgraden ud fra niveauerne, der bruges i uddannelsessystemet. Her svarer G til 9. klasse eller tilsvarende f.eks. FVU trin 4. F-niveauet ligger mellem 9. og 10. klasse, det kalder vi også ’let’. Middel-niveauet på erhvervsskolerne er E (= 10. klasse). D er det svære niveau, som er lidt højere end 10. klasse. Niveauerne på gymnasiale uddannelser beskrives med A (= 3 år), B = 2 år og C= 1 år. Det er kun relevant for de merkantile uddannelser. Alle fakta om uddannelserne kan læses på og på skolernes hjemmesider.
Du kan også finde rigtig meget information gennem knappen herunder. Du kan også finde rigtig meget information på praktikpladsens hjemmeside. Klik på knappen herunder. Her kan du se hvilke virksomheder, der er godkendte til at tage lærlinge / elever. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om uddannelserne.